En komplet whisky/whiskey guide som indeholder alt du bør vide om whiskysmagning, whisky og whiskysmagning hjemme, på arbejdet eller til firma eventet og meget mere!
Uanset rammerne så er en whiskysmagning hjemme, på arbejde eller til firmafesten med Lars Code altid en oplevelse. Du behøver ikke at have erfaring eller træning i kunsten at nyde de gyldne dråber. Lyst til at prøve noget nyt, eller gammelt. Ønsket om at blive underholdt med skrøner, halve sandheder, myter og faktisk en masse sandheder, er det eneste du behøver for at starten på en hyggelig, lærerig og ikke mindst underholdende dag eller aften.
Hvad er Whisky?
I de gode gamle dage, forbandt de fleste nok whisky med Skotland. Sandheden er at der laves nærmest uanede mængder af Skotsk whisky den dag i dag. Skotland er dog langt fra ene om at præge verdenskortet hvad whisky angår.
Skotsk whisky
Vi taler nu om Skotlands suverænt største eksportvare. Større end både olie, laks og hvad de ellers måtte hygge sig med i den nordligste del af de britiske øer.
Whisky fra Skotland er underlagt, de måske strengeste regler for nogen spiritus i hele verden, her en nogle krav der stilles; (som vi også kan tale mere om vedrørende en whiskysmagning hjemme, eller whiskysmagning event på Kareten)
- Skotsk whisky skal være destilleret i Skotland
- Skotsk whisky skal være lagret, eller modnet, om du vil. I mindst 3 år
- Skotsk whisky skal være tappet på flaske i Skotland
- Skotsk whisky skal være fremstillet af enten byg, hvede, rug eller havre.
- En Skotsk whisky skal indeholde mindst 40 % alkohol.
- Skotsk whisky skal være lagret i mindst tre år.
- Står der en alder på flasken, eksempelvis 12 år. Skal den yngste whisky i flasken være 12 år.
- Der skal nok være en regel eller to jeg har glemt, men det ovenstående er det væsentlige.
Er det så det spørger du. Nej ingenlunde vi skal også lige igennem de forskellige typer af Skotsk whiskyer (som vi også kan tal om ved whiskysmagning hjemme).
Blendet Whisky:
Den mest almindelige Skotske ´whisky. Navnet antyder at der er tale om et blandingsprodukt, som kan komme fra mange forskellige destillerier. Det kan være malt destillerier, som udelukkende anvender byg. I blandingen kan du også finde grain destillerier, det er dem som benytter andre afgrøder end byg.
Blandt de mange blendede whiskyer der findes, kan nævnes:
Johnnie Walker, Ballantine’s, Famous Grouse, Cutty Sark, Teachers, Chivas Regal, Dimple, King Georges, og hundredevis af andre mærker. Bortset fra at de er blended, gælder de same regler som for alle andre typer af Skotsk whisky.
Single Malt:
Det er her de rigtige nørder bruger deres penge. Af mange er single malt at betragte som de fineste whiskyer Det vil dog altid være op til den enkelte om man foretrækker den ene frem for den anden.
Hvad er så en single malt:
- Whiskyen kommer fra et og kun et destilleri. I Skotlands findes mere end 100.
- Den eneste afgrøde der er tilladt at bruge er maltbyg
- Man må gerne benytter flere tønder, eller fade som vi foretrækker at sige. Blot skal man altid huske at skrive alderen på den yngste whisky der indgår i flaskens indhold
- Man behøver ikke at skrive alder på en flaske. Gør man det ikke, da ved vi som forbrugere at alt indholdet i flasken er lagret i mindst tre år. Ellers er det nemlig ikke whisky.
- Tønderne man benytter er som hovedregel brugte bourbonfade, men mere om det senere.
- Whiskyen er destilleret på kobberkedler.
Fadene:
Det er meget sjældent at man i Skotland anvender helt nye fade. Man bruger brugte tønder. Afhængig af hvilke fade man benytter til af modne sin whisky i, så giver fadene smag til whiskyen. Mange er af den opfattelse af fadene er den vigtigste smagsgiver af alle. Det er kun fantasien eller den gode smag der afgør hvad der er bedst. Her er nogle af de mest brugte fade.
- Bourbonfade
- Sherryfade
- Portvinsfade
- Rødvinsfade
Det skotske landkort er, lighed med for eksempel Fransk vin inddelt i forskellige geografiske områder, som hver har en smagsprofil der fortæller hvilken region af Skotland whiskyen kommer fra. Men lad dig ikke narre, hvert destilleri har sin smagsprofil, som let kan få en til at tro at denne whisky kommer fra en helt anden region. De forskellige områder kommer her.
Områdener er her:
Speyside.
Området langs floden Spey på det skotske fastland. Det er den region med klart flest destillerier.
Kendte destillerier fra Speyside:
Glenfidich, Macallan, Mortlach, Benromach og mange mange flere.
Lowland:
Området nærmest grænsen til England. Regionen må siges at være truet, kun ganske få destillerier er fortsat i gang i denne region.
Lowland destillerier: Glenkinchie, Ailsa Bay, Bladnoch.
Det er typisk for destillerier i resten af Skotland at destillere deres whisky 2 gange. I lowland destillerer man typisk tre gange.
Highland:
Udgør det meste af det Skotske fastland. Her ligger destillerierne meget spredt
Highland destillerier: Glenmorangie, Royal Lochnagar. Plus mange flere.
Øerne:
Skotland er et ørige. Ude vestpå finder vi Shetlandsøerne, Hebriderne og Orkneyøerne. På disse øer finder vi destillerier med stor spredning, fra de sydlige Hebrider til Orkneyøerne i nord
Destillerierne fra Øerne:
Highland Park, Tallisker, Isle of Jura og flere med dem.
Campbeltown:
I det sydlige Skotland, engang kendt som det mest blomstrende whiskyområde med næsten 40 destillerier indenfor bygrænsen. Det er dog meget længe siden. I dag er kun nogle få tilbage. De mest kendte er.
Destillerier: Springbank, Glen Scotia
Islay:
Udtales ajla, ellers bliver de indfødte sure. Den lille Hebride er måske den mest populære, eller mest berygtede, alt efter smag. Det er herude man fremstiller de mest røgede af alle whiskyer i Skotland. Enten elsker man, det gør de fleste, eller også hader man.
Destillerier:
Ardbeg, Lagavulin, Laphroiag og en del flere.
Det var indrømmet en lang smøre om Skotland. Meget mere er der dog at fortælle om dette mytiske sted. Historien er fyldt med illegale destillerier, smuglere, landevejsrøvere, overtro og meget andet. Et par timer i selskab med Lars Code og nogle single malts er aldrig kedelig.
Hvofor ikke servere Irsk Whiskey hjemme
Tro nu ikke jeg har glemt hvordan man staver til det flydende guld. Det er en af forskellene på de to lande, stavemåden. I Skotland hedder det Whisky. På den grønne ø hedder det whiskey.
Stavemåden er dog langt fra den eneste forskel på Irsk og Skotsk. I Skotland anvender man maltet byg, det er det der giver smagen af røg, i fremstillingen, og destillerer to gang. I Irland benytter man en blanding af maltet og u maltet byg og destillerer tre gange. Det betyder at den Irske whiskey smager mildere og mindre røget end den vi kender fra Skotland.
I Irland skelner man også mellem blendede, og det man i Irland kalder Pure Potstill.
For bare få år siden var Irsk whiskey i en sørgelig forfatning. I republikken Irland fandtes kun to store destillerier. Cooley destillers i nord og Middleton Destillers i syd. De to destillerier imellem producerede alle de mange whiskybrands vi kender så godt.
I de senere år er der imidlertid sket en gevaldig knopskydning. Nye destillerier skyder op som paddehatte. Irsk Whiskey er for alvor ved at genfinde fortids storhed.
Irske destillerie eller brandsr: Tullamor dew, Teeling, Redbreast, Jameson og mange flere,
Regler for Irsk whiskey:
- Single malt Irsk whisky er lavet af 100% maltbyg med et enkelt destilleri i en pot still.
- Korn irsk whisky er særlig lys i stil. Fremstillet af majs eller hvede, er korn whisky produceret i kolonne destillation. En løbende proces, i modsætning til pot still der er små portioner af gangen.
- Single grain irsk whisky har samme karakteristika som for korn whisky, kun en enkelt korntype bruges i destillatet. Greenore er et perfekt eksempel på dette.
- Blandet irsk whisky udgør 90% al irsk whiskyproduktion. Jameson og Kilbeggan er berømte blandede irske whiskyer.
- Single Pot Still (tidligere Pure Pot Still) whisky er en blanding af både maltet og u maltet byg destilleret i en pot still. Pure Pot Still er en stil af whisky unik for Irland.
- Potcheen eller irske moonshine destillater opfylder ikke alderskravet til at blive mærket som irsk whisky. I lighed med den amerikanske
Er man helt nybegynder inden for nydelse af whisky/Whiskey, vil det nok være en god ide at lade den første whiskysmagning bestå af Irsk Whiskey. Den er blidere, mildere og knap så røget at tage livtag med.
Amerikansk whiskey
Her følger vi den Irske stavemåde. Her holder al sammenligning dog også op. Den mest kendte Amerikanske whiskey er givetvis Bourbon. Navnet har den Amerikanske whiskey fra et område, et county i Kentucky. Bourbon kan dog sagtens fremstilles andre steder i U.S.A. De vigtigste regler for Bourbon er at drikken skal fremstilles af mindst 51 % Majs.
Bourbon skal ligeledes lagres i helt nye fade af amerikansk eg. Et fad må aldrig genbruges. Mange brugte fade finder vej til Andre lande, hvor de benyttes til at lagre lokal whisky eller rom.
Foruden Bourbon fremstiller Amerikanerne, Rye whiskey, Sour mash Whiskey, Tennesee Whiskey og flere andre typer. Hver type har sit eget regelset.
Fælles for Amerikansk whiskey er den typisk fremstår rundere og sødere end dråberne fra Skotland og Irland.
Resten af verden.
Fremstillingen af whisky / Whiskey er ikke længere et anliggende mellem Skotland, Irland og U.S.A. Resten af verden har meldt sig under fanerne. Vi taler Indien, Japan, Australien, Frankrig, Malaysia, ja sågar Danmark.
Uanset hvad så kan du sammen med Lars Code, sammensætte lige det whiskysmagning program der passer dig. Om vi skal begrænse os til et land, eller for alvor ryste posen, det aftaler du og Lars Code
Hvor meget skal vi smage ved en whiskysmagning?
For at komme hele vejen rundt, mindst seks forskellige. Maksimalt otte, mere end det magter vores smagsløg ikke.
Hvorfor skal vi bruge Lars Code ved en whiskysmagning hjemme?
Ingen i Danmark har længere erfaring med at lave whiskysmagninger hjemme hos andre eller ved f.eks. et firmaevent. Lars startede for mere end 30 år side, en tid hvor Lars Code med sine legendariske smagninger på Restaurant Kareten, i flere år var den stort set eneste som tilbød whiskysmagninger København (og i Danmark).
Lars har besøgt alle destillerier i Skotland og Irland. Også mange af dem der i dag er lukkede.
En whiskysmagning hjemme, på arbejdet eller på Karaten i København S, med Lars Code har kant og humor, ingen tør teori her, samtidigt har Lars Code en imponerende viden om stort og småt.
Husk Mantraet. Det gør strengt taget ikke noget om vi lærer noget, men vi skal først og fremmest more os og have noget godt i glasset.
Hvad har Lars Code med til en whiskysmagning?
Det korte svar er næsten alt. Whisky/Whiskey, Glas, Smageskemaer, Smageunderlag, en lille quiz, hvis det er det i har lyst til. Har du ikke stedet, Kan Lars Code også hjælpe med det.
Hvad sker der under en whiskysmagning?
Vi lærer at smage på god whisky/whiskey. Vi lærer at dufte og se farver. Vi lærer om de enkeltes særpræg og hvor de har det præg fra. Vi bliver båret på historiens vingesus, med vilde skrøner og latter som brændstof.
Hvad skal jeg sørge for?
Et smil i døren. En hjælpende hånd eller 10 hvis du bor på 5. sal uden elevator. Siddeplads og bordplads. Vand til at skylle efter med og en lille tør brødbid til at tage det værste
Lad Lars code være det næste underholdende indslag ved årsmøde i kortklubbet, i grundejerforeningen, næste gå hjem-møde på jobbet, ved den næste mærkedag, rund fødselsdag eller andet. Årsafslutning i fodboldklubben. Dit næste kundearrangement. Ja i virkeligheden ved en hver lejlighed.
Uanset om du overvejer du at holde i en whiskysmagning hjemme eller er interesseret i et whiskysmagning event med lækker mad, tag i fat i mig, jeg har masser af idéer, som jeg gerne vil dele med dig!
Du er også velkommen til at komme med til whiskysmagning København (Amager) på Kareten.