Dette er henvendt til alle der nærer varme følelser for Skotland, skotsk kultur, skotsk historie, skotsk sækkepibemusik, skotsk humor, skotske traditioner, skotsk mad og selvfølgelig skotsk Whisky. Livets vand. Mælken fra de skotske køer. Det flydende guld fra Skotland, eller som de siger det selv: Uisce Beatha.
Hvorfor nu al den snak om Skotland og hvorfor den 25. januar?
Her i Danmark har vi H.C. Andersen, i England har de William Shakespeare og Charles Dickens. I Sverige har de Astrid Lindgren, og sådan kunne jeg blive ved.
Det eneste som betyder noget er at i Skotland har de Robert Burns. Han er alle skotters national poet. Hans fødselsdag fejres hvert år på dagen den 25. januar. Uanset om dagen falder på en mandag, onsdag eller hvilken som helst anden dag, så er det denne dag, og ikke den nærmeste fredag eller lørdag, man fejrer den store digter.
Hvis du som gennemsnitlig sødmælksdansker ikke umiddelbart har styr på denne skotske nationalhelt, hans forfatterskab, hans levnedsbeskrivelse eller det liv han levede, ja, her er så det første chock: Manden er død, og har været det i mere end 200 år. Mere er, at da han levede blev han ikke mere end 37 år. Ikke nogen prangende track record set med nutidens øjne. Hvad hulen er det så vi fejrer?
Vi hylder såmænd manden der har skrevet ordene til Aud Lang Syne, eller sku gammel venskav rejn forgå som vi kender den her i landet. Under alle omstændigheder en af de bedst kendte sange i hele verden. Burns skrev på gælisk, eller måske rettere på engelsk med så tyk en skotsk accent, at det er de rene volapyk for de fleste. Det sidste her omfatter også de fleste skotter. Burns skrev mange andre digte som har overlevet tidens tand. Blandt dem der stadig bliver reciteret, er hans hyldest til den skotske nationalret Haggis.
Robert Burns fødselsdag fejres verden over, på lige fod med den irske Sct Patricks day, eller den amerikanske 4.th of July. Lige som det er tilfældet med den irske nationaldag, er der alkohol involveret, og anseelige mængder af det. Vi drikker skotsk øl og endnu mere af den gode skotske whisky. Vi fejrer Burns, som han selv levede. Masser af whisky, øl og damer (sidstnævnte må du selv sørge for). Efter sigende levede Burns et meget udsvævende, hedonistisk og på alle måder med alt det som vores hjemlige sundhedsapostle siger at vi skal afholde os fra. Forskellen på det moderne menneske og Robert Burns er, at vi fejrer hans fødselsdag en gang om året.
Burns fejrede den efter sigende hver dag og hver nat. Han var med andre ord en værre en, en damernes ven. Han tog imod livets gaver i et omfang, der måske var medvirkende til at han kun fik lov at leve til den 37. fødselsdag. Jeg er dog ret sikker på at Burns ville have elsket den måde vi fejrer ham på i dag.
Hvad sker der så på en rigtig Burns night? Eller Burns supper, Burns middag, som det retteligen hedder.
Hvor meget man skal gøre ud af en Burns supper er selvfølgelig op til den enkelte. Du slipper dog ikke så let. Her laver vi det fulde udtræk med alle kongens mænd og alle kongens heste. Den rigtige Burns night supper skal være et ordentligt søslag.
Først og fremmest skal vi have en piper, en sækkepibespiller, og forhåbentligt en god en. Piperen skal med opbydelsen af al sin kunnen og al sin luft blæse til samling på sit sagesløse instrument. Denne lille musikalske intro er dog ingenlunde piperens eneste opgave ved en rigtig Burns Night Supper. Vi skal have en hulens masse mad og drikke. Hver gang en ny ret bæres ind, bliver den blæst ind, så håber vi bare saucen ikke skiller.
Den måske vigtigste opgave er at blæse haggis´en ind. Ikke bare skal retten blæses ind. Piperen skal også foredrage ”Adress to a haggis”, et drabeligt digt. Et af Robert Burns meste elskede og berømte digte. Det er voldsomme sager. Digtet fremsiges på kotsk/gælisk med dragen dolk, stål i blikket og whisky i glasset. Seancen afsluttes med at piperen jager sin dolk i den forsvarsløse haggis, døber den i whisky og så er der ellers serveret.
Mange uvidende danskere, salig være de enfoldige, nærer en voldsom modstand mod denne skotske nationalret. Det er noget med fåremaver og indvolde. I virkeligheden er den ikke meget anderledes end en dansk grillpølse. Hvad er værst at spise, en mave eller en tarm? Indholdet er lækkert velkrydret med masser af peber og så er den selvfølgelig døbt i skotsk whisky.
I løbet af aftenen reciteres flere af Robert Burns kendte digte. Adress to the lassies har intet med colliehunde at gøre. En lassie er en kvinde eller pige. Helt i Burns ånd skal kvinden hyldes. Mændene slipper ikke. Adress to the laddies er også en del af det, hvor mænd og drenge hyldes.
Aftenen igennem løftes glassene med den gyldne væske igen, og så igen. Sækkepiberne gjalder og der opstår en fantastisk vennesæl stemning, der kun opleves ved en ægte Burns night supper.
Hvordan fejrer vi Burns Night Supper på restaurant Kareten på Amager 2022
Det hele blæses i gang af vores helt egen Piper, Palle H. A. Ankerstjerne, AKA fotografen fra Odsherred. Palle er en morderligt dygtig piper med masser af års erfaring. Når han går i gang er det lige før det stakkels dyr ikke lider. Palle har boet masser af år i Skotland. Når han ikke blæser luft igennem sin forsvarsløse sækkepibe, står anekdoter, morfarvitser og skrøner fra det skotske højland i kø for at komme til. Til de mere bornerte skal vi advare om at ikke alle skrøner er lige stuerene. Vi har mere end en gang set en pludselig rødmen på kinderne af en dame som troede hun skulle til pænt selskab.
Palle blæser og fortæller aftenen igennem, alt sammen i fuldt ornat. Han ser prægtig ud i sin kilt. Alle er velkomne til at møde op i kilt, og mange gør det. Ellers er der ingen dresscode, det er meget uformelt.
Vi starter med en velvalgt velkomst whisky. Det er startskuddet til aftenens andet sludrechatol, Lars Code. Lars har afholdt smagninger med whisky, rom, gin, øl, portvin, sherry, champagne og øl i mere end 30 år. Ja faktisk lever Lars Code af at lede os alle sammen ud i et voldsomt blandingsmisbrug. Lars byder velkommen og fortæller lid om den whisky vi drikker, og om hvad der kommer at ske resten af aftenen. Det er i den udstrækning at Lars er i stand til at forudse hvad aftenen vil bringe.
Nu skal vi spise.
Forret:
Vi starter med koldrøget Nordsølaks.
Hertil aftenens anden whisky og aftenens første skotske øl. (Vin til dem der hellere vil have det.)
Lars fortæller lidt om whisky og øl
Mellemret:
Haggis Neeps & Tattiess.
Haggissen, som er direkte importeret fra en af Skotlands bedste slagtere, pipes ind af Palle, som også forestår Adress to a haggis og dåben af Haggisen i gyldne dråber.
Et drabeligt voldstableau udspiller sig for vore øjne.
Nu skal vi spise, og Lars Code fortæller nok en gang om hvad det er vi drikker nu
Hovedret:
Skotsk højlandskvæg braisseret i øl og honning
Vi drikker mere øl og whisky, og Lars fortæller videre.
Dessert:
Sticky Toffee pudding
Aldrig har så mange kalorier og velsmag været presset sammen i en og samme dessert.
Ny whisky og ny øl, og Lars knebrer løs.
Kaffe og shortbread
Mere whisky og Lars Snakker
The Great Whisky Hospitality Bar
Har du ikke hørt om sådan en før? Det skyldes måske, at mig bekendt er der ikke andre der tilbyder denne service, som bør være et obligatorisk indslag til enhver Burns Night.
I et hjørne af restauranten står et bord, ikke et lille bord. Et ganske stort bord. På det bord står der i den ene ende en masse whisky krystalglas, I den anden ende står en skov af forskellige whiskyflasker. Her han være tale om 30 flasker, eller endda 40 flasker. Alle forskellige, og alle til fri afbenyttelse fra vi ankommer til vi går hjem. Altså denne mur af whisky er til fri afbenyttelse uden ekstra betaling, og det er så længe du orker. Du skal ikke snige dig derhen, eller spørge en voksen. Du skal bare ranke ryggen og så nyde løs.
Billy James Mclaughlin.
Er det virkelig det hele, spørger du. Nej, vel er det ikke nikke nej. Når vi har spist og drukket, så hver en kilt og hver en bukseknap må give op, så sker der noget. Frem på scenen rykker Billy James McLaughlin med sin guitar, sit humør og alle de skrøner som Palle ikke har fået fortalt. Billy fremdrager alle sit hjemlands vemodige sange, og også dem med livsmodet i behold. Billy er simpelthen så dygtig en spillemand, at man med forundring må betragte sine fødder stampe i takt med musikken, det selv om man troede at enhver fysisk aktivitet ville være umuligt efter bordets glæder og udskejelser. Billy hygger om os med sange, historier og selskabslege, lige indtil vi skal hjem.
Kan man køre hjem?
Nej det ved den søde grød man ikke kan. Taxa, unge mennesker med kørekort, natbusser eller en rask gåtur skal der til. Tilbagevendende gæster har for længst konstateret, at dagen efter er nødt til at være en fridag. Uanset om man har nået skelsår, og alle dage er fridage. Eller om man må bede chefen om en fridag. En anden mulighed er en spadseretur på mellem 50 og 75 skridt tværs over Amagerbrogade. Her ligger Hotel Amager. Vi har lavet en aftale med hotellet om at tage imod vraggods fra Restaurant Kareten hvert år den 25. januar. Og det til stærkt reducerede priser.
Hvad koster så alt det her?
Du må gå ind på www.kareten.dk for at se den aktuelle pris. Husk når du ser prisen, den er inklusive alt.
Alt den whisky du kan drikke
Den store højlandsmenu med alle drikkevarer hvad enten det er øl, vin, vand eller whisky
Den store pyramidalske whiskybar. Hvis du bare vil stå ved den og tage næring til dig, så er det ok.
Piper Palle
Billy James Mclaughlin
Og gud bedre det, Lars Code
Ikke mindst alle de søde og dygtige tjenere og kokke på restaurant Kareten
Restaurant Kareten, det hyggeligste sted på den vestlige halvkugle.
Verdens bedste gaveide
Sig nærmer tiden siger man, og det gør den jo. Hvad enten julen står for døren eller det en fødselsdagsfest. Hvad giver man sølv- eller guldbrudeparret, som ved gud i himlen ikke mangler noget som helst i kategorien Jordisk gods eller guld. Et gavekort på en aften på Kareten. Burns night supper, med alt hvad det indebærer. Her kan du give en gave der rent faktisk dækker alt. Modtageren behøver ikke tage pungen op af lommen overhovedet.
Vel mødt
