”Den lysende despot i zenit” , som Thorkild Hansen skriver i det lykkelige Arabien, om solen, bragede ubønhørligt ned over vore hoveder. Nu var Mull endnu smukkere.
Første vandhul var Tobermory Destillery, hjemsted for Tobermory og Ledaig (udtales omtrent som læge tjek) single malts. Vi følte os meget velkomne og fik en pyramidalsk smagning af episke dimensioner. Mennesket lever ikke af whisky alene. Nu skulle vi ud gå, travestøvlerne blev snøret og randslen pakket. Vi skulle ud hvor ingen hvid mand har sat sine fødder. Målet var Glengorm castle hvorfra vi skulle gå til Dun Ara, et gammelt søfort. Alene busturen var mageløs, her har vor herre virkelig haft gang i den store pensen. Gåturen var ikke mindre vidunderfuld.
Hjemme igen skulle vi udenbys, at spise aftensmad på restaurant Ballygown 23 km væk. Vi kørte gennem det smukkeste landskab med udsigter langt ind i næste uge. Restauranten var et privat hjem uden bevilling, så drikkevarerne havde vi selv med. Maden var den bedste hidtil på denne tur og køreturen mageløs.
